Folk og røvere i Kardemommeby

Musical af Thorbjørn Egner. Oversætter:Halfdan Rasmussen.

Yderligere præsentation af denne pragtfulde fortælling er nok unødvendig, men lad os for god ordens skyld citere forfatteren (forord):
“Kardemomme er en ganske lille by og ligger så langt borte, at næsten ingen ved, at den eksisterer. Det er en ganske mærkelig by, og der hænder meget der, som ikke hænder andre steder. Der går f.eks. æsler i gaderne, og der kommer også en kamel eller to farende – nu og da. Solen skinner næsten altid, menneskene er lykkelige og har bare deres egne og byens små problemer at tage vare på. Politimesteren er alles gode ånd. Han kan ikke lide at arrestere nogen, og når han går sin vanlige tur gennem byen, hilser han venligt til højre og venstre og passer på, at alle har det godt. De eneste, som forstyrrer nattesøvnen i den lille by, er de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan, som bor i et højt hus på en ensom slette uden for Kardemommeby. Der lever de i rod og småskænderi og har deres små næringssorger, som slukkes af og til ved besøg i byen – hos bageren og slagteren og købmand Berg. Som en slags husdyr har røverne en løve. Den er meget flink af en løve at være, men ikke helt til at stole på.”
Og som alle ved, ender historien lykkeligt med, at Kasper bliver brandmajor, Jonathan bliver bager, og Jesper bliver cirkusdirektør. For selv røvere kan blive ærlige folk, og med tolerance og forskellighed når vi længere.